Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Hvor ofte er der auktion?
Vi afslutter auktioner alle hverdage, med sluttidspunkt kl. 10.30. Bilerne skal tilmeldes seneste 24 timer før.
Hvor mange dage kører auktionen over?
Kan variere fra 24 timer til et par dage alt efter, hvornår på ugen du tilmelder bilen. Hvis du tilmelder bilen op til weekenden, er det omkring 3 dage.
Hvad er salæret?
Størrelsen på salgssalæret er afhængig af bilens salgspris.
Salgspris Salær
kr. 0 - 9.999 kr. 1.789
kr. 10.000 - 49.999 kr. 2.589
kr. 50.000 - 149.999 kr. 2.989
kr. 150.000 - 249.999 kr. 3.789
kr. 250.000+ kr. 4.289
Kan jeg selv bestemme mindsteprisen?
Som udgangspunkt ja, men hvis din forventning til bilens værdi er urealistisk høj, forbeholder vi os ret til at afvise din bil. Det er kun bilforhandlere, der kan byde på denne auktion. Mindsteprisen bliver nødt til at være realistisk, hvis vi skal have en chance for at sælge bilen for dig.
Hvilken type bil kan jeg sælge?
Bilen skal være en personbil eller varebil, med eller uden afgift. Der er ingen grænse for bilens alder.
Skal jeg sælge bilen, selv om buddet ikke opnår min mindstepris?
Nej, hvis din mindstepris ikke opnås, er du ikke tvunget til at sælge. Det er kun, hvis buddene rammer din mindstepris eller derover, at du skal sælge.
Kan jeg vælge, at sælge bilen selv om buddet ikke opnår min mindstepris?
Buddene fra forhandlerne er bindende, den dag auktionen udløber indtil kl. 16.00. Hvilket vil sige, at du har mulighed for at acceptere det højeste bud, der måtte være på din bil. Det koster stadig et salgssalær, at acceptere et lavere bud.
Kan I ikke sætte den på auktion for mig?
Nej, det er ikke muligt. Du kender din bil bedst og skal selv indtaste oplysningerne om den.
Skal man betale salær, hvis handelen bliver annulleret?
Køber har ikke mulighed for at springe fra handlen, med mindre bilen er væsentligt fejlbeskrevet. F.eks. hvis forruden er revnet, uden det er beskrevet i oprettelsen. Du har mulighed for at aftale afslag i prisen til udbedring. Hvis parterne ikke kan blive enige, og handelen annulleres, så skal salæret stadig betales. Det er derfor vigtigt at beskrive bilen så korrekt som muligt.
Er ikke mekaniker, så jeg ved ikke om bilen fejler noget - hvordan skal jeg forholde mig?
Du skal tage stilling til det, du kan se og høre. Du skal gå rundt om bilen, og så grundigt du kan, markere de steder bilen måtte have rust, ridser eller buler. Ligeledes skal du notere, hvis bilen larmer fra udstødningen el. lignende. Det samme gælder, hvis der er nogle kontakter i kabinen, der ikke virker f.eks. sædevarme, aircondition osv. Eller hvis der er lamper, der forsætter med at lyse i instrumentbordet, efter at bilen er startet. Tag evt. billeder af fejl og mangler.
Er det kun forhandlere, der kan byde?
Ja, kun bilforhandlere har adgang til at byde på auktionen. De benytter et program ved navn Bilinfo til dette.
Er min annonce ikke aktiv på BilBasen imens?
Nej, da du ikke må sælge bilen, mens den er på auktion, bliver din alm. annonce sat på pause i mellemtiden. Hvis din bil ikke skulle blive solgt på auktionen, vil din annonce blive genaktiveret på BilBasen igen.
Er prisen på min varebil inkl. moms, plus moms, momsfri eller - hvad betyder de forskellige betegnelser?
Hvis din bil kun må bruges i forbindelse med dit arbejde, og du ikke må benytte den privat, er der tale om en plus moms bil. Hvis du udelukkende benytter bilen privat eller måske delvis erhverv/privat er der tale om en momsfri bil.
Hvordan får jeg pengene fra forhandleren?
Vi formidler kontakten mellem køber og sælger. Betaling foregår direkte mellem parterne. Pengene fra salget får du derfor direkte af køberen. Enten via en overførsel, kontant eller en banknoteret check. Forhandleren står også for at omregistrere eller afmelde bilen indenfor 21 dage.
Hvad sker der med den periode jeg allerede har betalt for visning på BilBasen?
Din annonce vil blive sat på pause, imens din bil er på auktionen. Annoncen bliver aktiveret igen, hvis den ikke bliver solgt på Xpress Bilsalg.
Har forsøgt at lægge billeder af bilen på annoncen, efter den er blevet godkendt til auktionen, men kan ikke få lov?
Det er ikke muligt, da annoncen automatisk bliver låst, så der ikke kan ændres på oplysningerne, efter der er kommet bud på den. Du kan dog sender billeder til os, så kan vi lægge dem online for dig.
Kan jeg følge auktionen på min bil?
www.xpressbilsalg.dk kan du følge buddene på bilerne. Ligeledes vil du modtage mails hver gang, der kommer bud på din bil.